Om mig

Hvem er jeg?

Mit navn er Johannes Ramlov. Jeg er 21 år gammel og på mit andet sabbatår. Jeg bruger meget tid på at drive min Instagram-profil, @ramlov_photography, rejse verden tynd og træne en masse. Jeg har i løbet af mine sabbatår besøgt 21 forskellige lande, hvor jeg har fotograferet en masse landskaber, mennesker og produkter for diverse brands.

Hvorfor fotografi?

Jeg har hele mit liv været glad for at lege med kameraer. Om end det var at stjæle min fars telefon og optage små videoer, lave fjollede videoer på Youtube med venner eller tage billeder af blomsterne i haven.

Da coronanedlukningen kom i 2020, besluttede jeg mig for at lære at bruge et kamera. Jeg brugte derfor et par måneder på at se alverdens videoer på Youtube og skyde tusindevis af billeder herhjemme. Jeg har dermed flere års erfaring med fotografi.

Jeg skød primært landskabsfotografi i starten. Efter et efterskoleophold fik jeg dog et kærligt forhold til produkt- og portrætfotografi også efter at have prøvet kræfter med disse afgreninger af fotografien.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Bryllup:

Jeres bryllupsdag er fuld af øjeblikke der går hurtigt. Vi tager en snak inden den store dag, så I ved hvad I kan forvente og kan fokusere fuldt ud på hinanden på dagen.

Portræt

Uanset om det er til LinkedIn, din familie eller du bare vil have et godt billede af dig selv, så sørger jeg for, at du får det helt rigtige billede.

Event

Nogle events fortjener mere end telefonfotos. Jeg fanger stemningen. Uanset om det er konfirmation, natklub eller noget helt tredje

Produkt

Et godt produkt fortjener gode billeder. Jeg har erfaring fra samarbejder med H2O, Loow, PgyTech og flere andre.